
@visen
Tatoveringer
”Hvad i alverden er problemet med tatoveringer? ”
Skrevet af: Maria Møller Jensen
Forestil dig du står i en lille gruppe med mennesker, og der er 2 eller 3 af dem der har en eller flere tatoveringer. Der vil altid være den der ene person, som skal gå at hviske om, at ej han eller hun har en kort tekst stående på armen, det rager slet ikke mig, men skal jeg ikke blande mig alligevel? Svaret er nej, det skal du sjovt nok ikke. Altså selvfølgelig er det da ikke alle tatoveringer der er lige kønne, men det rager da egentlig ikke os andre hvad de gør og ikke gør. Ofte får folk dem faktisk for at markere at der er sket noget specielt i deres liv. Det kan være de lige er kommet over en svær tid, det kan være et familiemedlem eller en nær ven lige er død. Der kan være uendeligt mange grunde til, at man får en tatovering. Der er da også nogle der får dem fordi de synes det ser godt ud, eller fordi de gerne vil være skræmmende, hvilket også burde være helt okay, da det sidst på dagen er deres eget valg, og det i det hele taget kun er dem og deres nærmeste der behøver at se på dem.
Der er mange tatoveringer, som folk får for at støtte op om noget eller fordi de bare gerne vil mindes om noget specielt hver dag. Lige i øjeblikket er der en tatovering som trender ret meget på nettet, det er et semikolon. Semikolonnet symbolisere, at du enten selv har haft en hård tid i dit liv, fx med en depression eller selvmordstanker. Du kan også få den bare som en slags støtte til en ven eller bekendt som har det svært. Forklaringen for semikolonnet i den her sammenhæng er, at du har valgt at lade dit liv gå videre. Når en forfatter skriver et semikolon i en bog eller på en hjemmeside, er den sat et sted hvor forfatteren kunne have valgt at slutte sætningen, men i stedet har valgt ikke at gøre det, ved at sætte et semikolon. Man får oftest semikolon tatoveringen omkring håndledet, da der i håndledet er en pulsåre, og det derfor forbinder tatoveringen med hjertet.
En anden meget kendt slags tatovering er en med fx ens kærestes, barns eller forældres navn. Hvis ens mor eksempelvis er død i en bilulykke, og hun sendte dig en voicemail lige før det skete, er der mange der vælger at få tatoveret lydbølgerne fra den besked. Det er også meget populært at få lavet en matchende tatovering, eller en hvor man hver har halvdelen af tatoveringen og de derfor fuldender hinanden, sammen med sin søster, bror, bedste ven, veninde eller kæreste.
Noget af det fede ved tatoveringer er at det er kun din fantasi der sætter grænser, og der er stort set ingen grænser for hvor på kroppen du vil have dem. Godt nok er der nogle lande der har valgt at blande sig og sige at der er bestemte steder på kroppen hvor du ikke må få en tatovering. Hvilket nok mest er fordi det kan være farligt at få den fx på halsen eller i hovedet. I Danmark må du først få en tatovering når du er 18 år gammel, men der er nogle tatovører der går med til at man må få en tatovering så længe man er 16 eller derover og har forældre med. Selv synes jeg faktisk det er okay, at de kræver det af alderen. Fordi der er mange helt unge som virkelig gerne vil have en tatovering af noget der er vigtigt for dem, men hvis de så gror fra den bestemte ting ville det være utrolig træls, at have et evigt mærke fra det.
